Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Falgren & Friends Festival Night på Rønnebæksholm

Afholdes 14. september 2019 kl. 15:30 - 23:00

Falgren & Friends Festival Night på Rønnebæksholm lørdag den 14. september 2019.

Næstved får sin egen én-dags festival når Falgren & Friends Festival Night løber af stablen på Rønnebæksholm. Med musik i verdensklasse, bæredygtighed og kvalitet som budskab.

Idémanden bag festivalen er Næstveds prisvindende violinist og komponist, Bjarke Falgren. I samarbejde med Næstved Kommune og Rønnebæksholm bydes der på en sensommeraften med et overflødighedshorn af internationalt kendte kunstnere. Som perler på en snor vil de sammen med Bjarke Falgren skabe deres eget musikalske univers.

Rønnebæksholm har i de seneste 4 år lagt rammerne til Falgren & Friends koncertserien med 4 årlige koncerter i Herskabsstalden. Disse koncerter er nu blevet så stort et tilløbstykke, at der er basis for en festival og derfor åbnes dørene nu op i den historiske gamle ladebygning “Høje Lade”, hvor der er plads til mange flere mennesker.

Bæredygtighed er centralt for festivalen. Der satses på høj kavlitet af mad og drikke fra lokale leverandører. Som noget særligt er der et CO2 gebyr på billetten. Der er indgået et samarbejde med organisationen Climate Care og helt grundlæggende er idéen bagved CO2 gebyret at “vi rydder op efter os selv”. Det betyder i praksis, at en stor del af publikums og musikernes C02 udledning bl.a. i forbindelse med transporten til og fra arrangementet bliver neutraliseret, ved at der f.eks. bliver bygget vindmøller, plantet træer og gennemført udviklingsprojekter i tredje verdens-lande.

Årets optrædende venner er: Sönke Meinen(GER), Ana Silvera(UK), Paolo Russo(IT), Mads Mathias(DK), Hot N Spicy(NO +DK), Bjarke Falgren (DK)

Festivalen starter om eftermiddagen, hvor en række nye talenter åbner festen. Det har været vigtig for Falgren at huske at række hånden ud mod de nye talenter som andre, f.eks. nu afdøde Svend Asmussen, rakte hånden ud mod ham, da han selv var et ungt talent og kaldte ham sin arvtager.

På talentscenen om eftermiddagen kan du opleve: klassisk musik med Benjamin Skydsgaard(klaver) og Alba Thilo Nielsen (violin), folkemusik med bandet ” Valsa” og jazz med trioen “ALMAAS”

– Falgren & Friends Festival Night er en drøm, der går i opfyldelse, her kan jeg skabe det rum, hvor mennesker, musik, mad og omgivelser går op i en højere enhed, Bjarke Falgren.

Festivalen er støttet af Næstved Kommune og Rønnebæksholm.

PRAKTISK INFO

Sted: Høje lade, Rønnebæksholm 1
Tid: Lørdag d. 14 september, kl. 15.30-23.00
Pris: Voksne 240 kr. + CO2 offset gebyr, i alt 250 kr.

Børn/unge under 20 år 120 kr. + CO2 offset gebyr, i alt 130 kr.

Tid

Dato:
14. september 2019
Tidspunkt:
15:30 - 23:00

Arrangør

Rønnebæksholm
Telefon:
26 84 93 48
E-mail:
difei@naestved.dk
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Sted

Rønnebæksholm
Rønnebæksholm 1
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer