- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fællesmøde om E-sport i Næstved Kommune
Afholdes 8. maj 2019 kl. 17:00 - 19:00
Begivenhed Navigation
Drømmer du om at arbejde med E-sport, blive uddannet træner eller stå for arrangementer? Måske vil du gerne være med til at planlægge Danmarks første E-sportsmesse eller leder bare efter et sted at træne med dit hold?
I samarbejde med DGI inviterer Næstved Bibliotek til netværksmøde omkring E-sport i Næstved Kommune for at samle alle, der har interesse i E-sport på den ene eller den anden måde. Vores mål er at styrke samarbejdet omkring E-sport, at udbrede kendskabet, dele erfaringer og udveksle idéer samt at danne netværk på tværs.
Dagen vil bl.a. byde på oplæg fra DGI E-sport, networking mellem privatpersoner, foreninger uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.fl. samt rundvisning i bibliotekets gamer-område.
Vi håber at samle så mange forskellige vinkler på E-sport som muligt, så uanset om du kender området på forhånd eller stadig er ‘noob’, så mød op og bliv klogere på, hvordan du kan blive en del af E-sportsverdenen.
Praktisk
– Mødet finder sted i mødesalen på Næstved Bibliotek, onsdag den 8. maj kl. 17-19
– Der vil blive serveret en sandwich og noget at drikke til de tilmeldte deltagere
Tilmelding
– Senest den 1.5.2019 til Mads Dyhr-Rasmussen (majra@naestved.dk)
– Tilmeldingen er bindende aht. forplejningen
– Med din tilmelding giver du tilladelse til, at vi deler din mailadresse med de øvrige tilmeldte