- Denne begivenhed er allerede afholdt.
EU-valg på Næstved Bibliotek
Afholdes 29. april 2019 kl. 13:00 - 14:00
Begivenhed Navigation
Forud for valget til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj kan du møde repræsentanter for de opstillingsberettigede partier ved en række valgmøder på Næstved Bibliotek. Første møde finder sted mandag den 29. april kl. 13.00-14.00.
EU-valget nærmer sig. Hvad betyder det for dig og din hverdag, hvad der foregår i Europa-Parlamentet? Og hvem skal du give din stemme? Det kan du få partiernes bud på, når de gæster Næstved Bibliotek og præsenterer deres tanker om fremtiden i europæisk politik.
Næstved Bibliotek og Borgerservice er et naturligt mødested for kommunens borgere; et mødested der giver adgang til informationer og viden, men også tilbyder mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger, samfundsmæssige spørgsmål, demokrati og politik.
Vi har indbudt alle opstillingsberettigede partier til at få hver sin dag på biblioteket, hvor de kan møde borgerne, præsentere deres valgprogram og indgå i dialog med de fremmødte. Syv partier og bevægelser har sagt ja til at deltage.
Program:
Mandag den 29/4 kl. 13.00-14.00 – Folkebevægelsen mod EU
Tirsdag den 30/4 kl. 13.00-14.00 – Venstre
Onsdag den 1/5 kl. 13.00-14.00 – Alternativet
Torsdag den 2/5 kl. 13.00-14.00 – Socialdemokratiet
Tirsdag den 7/5 kl. 13.00-14.00 – Dansk Folkeparti
Onsdag den 8/5 kl. 13.00-14.00 – Enhedslisten
Torsdag den 9/5 kl. 13.00-14.00 – Radikale Venstre
Arrangementerne foregår på bibliotekets Lille Scene. Der er ingen tilmelding.
Fakta om valget:
Der er valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år. Vælgerne i EU-landene skal denne gang vælge 705 nye medlemmer, som skal sidde i Europa-Parlamentet i perioden 2019-2024. I Danmark skal vi vælge 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet. Valget bliver afholdt i perioden 23.-26. maj 2019. Den danske valgdato er søndag den 26. maj 2019.