Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Elisabeth besøger Vershuset

Afholdes 11. maj 2019 kl. 20:30 - 22:30

Elisabeth er tilbage på live scenen som opfølgning på udgivelsen af sit seneste og roste album ’Rettidig Ømhed’ fra august 2017. Elisabeth er klar til at præsentere sangene fra albummet (plus naturligvis højdepunkter fra det omfattende bagkatalog af sange til både Voxpop, solo-karrieren og andre artister) LIVE med sit orkester bestående af fire unge århusianske mænd med en gennemsnitsalder på ca. 42 somre.

Allerede på albummets åbningsnummer ’Natten er bare nat’ hører man tydeligt, at Elisabeth og hendes uimponerede musikere ikke har glemt rocken. Elisabeth sparker døren ind og synger ærligt om den moderne kvinde, der hos Elisabeth er faretruende tæt på at sætte sig selv over styr i sine krav til det hele.

Elisabeth Gjerluff Nielsen var svær at overse, da hun i begyndelsen af 80erne brød igennem med det forrygende pop/rockband Voxpop som skabte opmærksomhed med deres skarpe tekster og betragtninger samt energiske sceneoptræden.

Voxpop blev springbrættet til en solokarriere som startede i 1984 med albummet ’Elisabeth’ som bl.a. indeholdt storhittet ’En sømand som dig’ og ’Hud mod hud’. Siden kom ’Lystens Ø’ og ’Sotto Voce’ hvor titelsangen også blev et stort hit. Siden er der med jævne mellemrum udkommet albums fra Elisabeth, og den nyeste roste udgivelse ’Rettidig Ømhed’ er sangerindens 10. voksen-album, og udkom 16. august 2017 – på sangerindens 60-års fødselsdag. Elisabeth Gjerluff Nielsen har sideløbende med sin egen musik-karriere også været flittig som tekstforfatter for andre og har bl.a. skrevet store sange som ”Jeg vil la lyset brænde”, ”Brændende Læber” og ”Holder øje med dig” til Ray Dee Ohh, Søs Fenger, Lis Sørensen og mange andre.

Praktisk info:

Sted: Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, 4700 Næstved

Start dato: 11. maj 2019

 

Dørene åbnes 20.30

Pris 160 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 180 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Tid

Dato:
11. maj 2019
Tidspunkt:
20:30 - 22:30

Arrangør

Vershuset

Sted

Vershuset
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Alle arrangementer