Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Eik Skaløe og Steppeulvene

Afholdes 27. september 2018 kl. 19:00 - 21:00

TRIP – en aften om Eik Skaløe og Steppeulvene

Torsdag d. 27. september kl. 19-21 kan du på Næstved Bibliotek opleve Eik Skaløes søster, Iben Lassesen, give et personligt oplæg om Eik, og efterfølgende se portrætfilmen “Kun for forrykte – om Eik Skaløe og Steppeulvene”.
De har stået i kasser på loftet, de efterladte tekster af Eik Skaløe, der sidste år blev udgivet af hans lillesøster, Iben Lassesen, i bogen “TRIP – tekster fra tresserne”:

– Jeg følte det som en pligt at få det udgivet, så jeg måtte hente de gamle kasser ned. Åbne dem – selv om det var hårdt at sidde med den ungdomstid i hænderne, der havde gjort så ondt engang, siger Iben Lassesen.

Eik Skaløe døde på grænsen mellem Indien og Pakistan i 1968. Inden det nåede han at sætte en musikalsk bevægelse i gang i Danmark, da hans band, Steppeulvene, udgav det, der betragtes som det første danske rockalbum, HIP. Et album, der af mange også ses som et hovedværk i dansk rock, ja, de danske musikkritikeres pris: “Steppeulven” er endda opkaldt efter bandet.

Foredrag og film koster kun 30 kr. og købes på bibliotekets hjemmeside.

Tid og sted:
Torsdag d. 27. september kl. 19-21
Næstved Bibliotek

Tid

Dato:
27. september 2018
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Alle arrangementer