- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Diabetesforeningen i Næstved inviterer til gåtur
Afholdes 2. maj 2019 kl. 15:00 - 17:00
Begivenhed Navigation
Torsdage i lige uger inviterer Diabetesforeningen Næstved Lokalforening til GÅTUR med SOCIALT SAMVÆR. På grund af påsken er næste gang torsdag d. 2. maj 2019.
Gåturene foregår i lokalområdet alt afhængig af vejret. Der gås hensynstagende mindre ruter hvor ALLE KAN VÆRE MED.
Alle som har lyst kan bare møde op kl. 15.00 på P-pladsen ved Frivilligcenter Næstved, Farimagsvej 16 i Næstved hvor repræsentanter fra lokalforeningen står klar og tager imod. Derfra er der fælles transport til gåturens startsted. Det er også på Frivilligcenteret at arrangementet slutter!
Primært er formålet med gåturen at få rørt sig, men det at tale med- og følges med andre og opleve naturen og vejret er også i højsædet.
Arrangementet er i tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 17.00. Man går ca. ½ time ud, hvorefter der vendes om og gås tilbage. Der er mulighed for flere hastigheder. Der er altid en/flere at følges med. Efterfølgende er der en kop kaffe/te og et stykke knækbrød eller en småkage.
Deltagerbetaling udgør kr. 10,00 pr. person. Heri er inkluderet vand under gåturen, evt. kørsel til start og tilbage, kaffe/te og knækbrød/småkage.
Man behøver ikke at tilmelde sig til turen – man møder bare op. Lokalforeningen modtager dog gerne melding om at man vil deltage på telefon eller SMS. For hvis man har tilmeldt dig, vil man være sikret, at modtage besked ved evt. aflysning af arrangementet.
På nuværende tidspunkt har Lokalforeningen nogle faste ture som der vælges i mellem alt afhængig af vejret.
Turene er:
3 ruter der tager udgangspunkt i Rådmandshaven på P-plads.
– Flere forskellige ture i byen, hvor udgangspunktet er fra Frivilligcentret.
– Gåtur langs kanalen – fra Svends møbler mod Svingbroen, og planlægger at gå på den anden side af kanalen.
– Tur rundt om Rønnebækholm (parken ved Rønnebækholm).
– Tur på stierne i Digterkvarteret.
MØD OP og GÅ MED. Lokalforeningen opfordrer til, at påklædning og fodtøj passer til vejret.
Spørgsmål og eventuel tilmelding kan ske til Carlo Hansen på tlf.: 22 34 32 27 eller til Kirsten B. Jensen på tlf. 24 67 71 53.