Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Black Friday med julemand i Sct. Jørgens Park

Afholdes 29. november 2019 kl. 10:00 - 19:00

Black Friday med julemand, juletræstænding og godter til børnene.
Butikkerne i Sct. Jørgens Park er klar med Black-Friday-tilbud, der luner på julebudgettet. Herudover kan du opleve en julemand, der er helt på toppen, når han tænder juletræet assisteret af borgmester Carsten Rasmussen, fredag den 29. november, hvor butikkerne holder åbent til kl. 19.00.

 

 

I år har Centerforeningen genoplivet en gammel tradition med at lade julemanden ankomme til juletræstænding på en brandbil. Og vi siger netop på en brandbil, pointerer formanden for Centerforeningen Signe Tedaldi. For vi har været så heldige, at Sydsjællands Brand- og Redning har sagt ja til at fragte julemanden frem til juletræet i stigevogn med kurv, så han kan nå helt til tops, når han skal tænde alle lysene på juletræet i Sct. Jørgens Park – Næstveds Butikscenter.

 

Borgmester Carsten Rasmussen byder velkommen

For at julemanden skal føle sig velkommen på højeste plan på flere måder, har vi inviteret borgmester Carsten Rasmussen til at komme og byde ham velkommen sammen med søde nissebørn fra Sydbyens Amatørteater. Og vi har hørt, at de begge – sammen med nissebørnene – ser frem til at sprede juleglæde til alle de børn og voksne, der er mødt op for at se, når julemanden tænder årets juletræ i butikscenteret, siger Signe.

 

Knæklys, foto og godter

Børnene skal også være klædt på til julemandens ankomst. Og det bliver de med fine knæklys, som nissebørnene uddeler til dem for, så de kan lyse op, og julemanden dermed kan finde den helt rigtige vej frem til juletræet!

 

Bliv fotograferet sammen med julemanden

Når træet er tændt, har julemanden lovet os, at han vil komme ned på jorden, så han kan indtage sin julemandsplads i en butik, hvor børnene kan komme ind og blive fotograferet sammen med ham. For at forsøde ventetiden frem til fotograferingen, uddeler de kære nissebørn godter som pauseguf, siger Signe Tedaldi.

 

En duft af jul i hele centeret

Julen skal også mærkes på duften af gløgg og æbleskiver. Og begge dele kan man købe i en bod, som Restaurant Mona Lisa stiller op i centergangen. Også butikkernes mange Black-Friday-tilbud vil være med til at få julehumøret til at stige til vejrs.

 

Tidspunkter:

Kl. 10.00 – 19.00: Butikkerne er klar med Black-Friday-tilbud

Kl. 10.00 – 16.00: SOS Børnebyernes julemarked

Kl. 15.00 – 18.00: Restaurant Mona Lisa sælger gløgg og æbleskiver i centergangen.

Kl.  16.20: Borgmester Carsten Rasmussen lægger op til julemandens ankomst, og nissebørn uddeler knæklys så længe lager haves.

Kl. 16.40: Julemanden ankommer i brandbil

Kl. 16.45: Borgmester og julemand lægger op til juletræs-tænding

Kl. 17.00: Juletræet tændes

Kl. 17.15 – 18.00: Julemanden er klar til foto med børnene i butik nr. 82.

Nissebørnene uddeler godter til dem, der står i kø

 

Alle tider er ca.-tider, og der tages forbehold for evt. ændringer

Tid

Dato:
29. november 2019
Tidspunkt:
10:00 - 19:00

Alle arrangementer