- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Autismemesse Næstved
Afholdes 7. april 2019 kl. 11:00 - 16:00
Begivenhed Navigation
I forbindelse med et eksamensprojekt på Bachelor of Leisure Management ved Professionshøjskolen Absalon skal de studerende lave en event, og vi har i denne forbindelse valgt at afholde en autismemesse.
Skrevet af Ulla Neubauer
Idéen udspringer af, at der sjældent afholdes store autismerelaterede events i nærheden af Sydsjælland og øerne, og de store events der ellers afholdes, ofte har en meget høj entre pris, samt at der faktisk ikke findes det store udvalg af messer der er målrettet autister og deres pårørende, idet messerne mere er mindet på fagpersonale.
Målgruppen er mennesker med autisme, deres pårørende og andre med interesse indenfor emnet. Vores mål er at skabe et rum hvor der kan læres og vidensdeles. Dette har vi valgt at gøre ved at invitere virksomheder og fagpersoner til at komme som stadeholdere og foredragsholdere indenfor områderne:
– uddannelse og beskæftigelse
– sundhed, krop og seksualitet
– sport og særinteresser
– hjælpemidler
– familie og venner
Sammenfattet er formålet for messen at give mennesker med autisme, deres pårørende og fagpersoner mulighed for, på et samlet sted, at finde svar på mange af de spørgsmål der dukker op i forbindelse med diagnosen autisme og indhente inspiration til hvad der findes af tilbud.
Vi har på nuværende tidspunkt indgået aftaler med en masse spændende stadeholdere, og har en del flere i støbeskeen, der kommer på indenfor et par dage. De nuværende stadeholdere er:
- KLAR TIL START
- Horisonten
- Bauer Skincare
- Grey’s
- Næstved Rollespilsforening
- Sceptor
- Uniride
- Tiimo
- Spektrumshop
- Robust
- Servicehundeforeningen
- Julie Schwartz
- Monica Lylloff
- Autismecenter Storstrøm
- Mette fra Mets Aspie WorldDesuden har vi et spændende program af foredragsholdere bestående af:
– - Tiimo
- KLAR TIL START
- Horisonten
- Jakob Lentz
- ServicehundeforeningenDerudover vil der være mulighed for personligt at snakke med mennesker, der på den ene eller anden måde har autisme tæt inde på livet, i vores peer-to-peer menneskebibliotek.
Vi har på messen plads til omkring 25 stadeholdere fordelt på de nævnte områder. Med det forholdsvis lille antal af stadeholdere søger vi at skabe så overskuelig en messe som muligt, med det bedst mulige indhold. Foredragene vil foregå i et tilstødende lokale med plads til omkring 70 deltagere. Der vil på messen være en ‘Chill out zone’ og andre skærmende foranstaltninger for at mindske støjniveauet. På indgangsbilletten vil der være mulighed for at vinde autismerelaterede sponsorgaver, blandt andet en sansedyne venligst sponsoreret af Spektrumshop.
På messen er der tilknyttet ca. 12 frivillige, hvoraf de fleste har erfaring med frivilligt arbejde og en del har praktisk og teoretisk viden omkring autisme.Messen afholdes som et non-profit event og vil foregå i Gl. Ridehus, Grønnegade 10, 4700 Næstved d. 7/4 kl. 11-16.
Vi har 250 billetter i udbud, og har næsten udsolgt på nuværende tidspunkt.
At messen er faldet i god jord kan vi se af de tilbagemeldinger vi ha fået på vores facebookside. Blandt andet har en mor til en ung, stadig udiagnosticeret dreng, skrevet følgende, da hun tog kontakt til os:– Hej. Jeg er lige blevet bekendt med denne messe. Først vil jeg gerne lige sige tak for at I stabler sådan et arrangement på benene. Det er virkelig fedt. Og jeg bliver så glad når jeg ser alle de praktiske hensyn I har taget, det er præcis sådan noget der kan gøre forskellen på en god dag og en dag med nedsmeltning, hilsen en mor til en endnu ikke diagnostiseret dreng på 7.
Yderligere information kan findes på autismemesse.dk eller vores Facebook side ”Autismemesse i Næstved”. Begge sider har link til køb af billetter.