Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Alzheimer – en sygdom i vækst

Afholdes 5. februar 2019 kl. 19:00 - 21:00

Hør om den nyeste forskning i Alzheimers sygdom, når professor i molekylærbiologi Christian Haass holder foredrag den 5. februar kl. 19.00-21.00. Foredraget fra Aarhus Universitet livestreames til Bio Næstved i samarbejde med Næstved Bibliotek.

Den 5. februar kl. 19.00 kan du komme på Aarhus Universitet uden at forlade Næstved.

Professor i molekylærbiologi ved Ludwig-Maximillians Universitet i München Christian Haass holder foredrag på Aarhus Universitet. Forelæsningen, der foregår på engelsk, livestreames til Bio Næstved i samarbejde med Næstved Bibliotek.

Det er en kapacitet, du kan høre i Næstved Bio. Christian Hass modtog sammen med tre andre hjerneforskere verdens største hjerneforskningspris Lundbeckfondens The Brain Prize 2018 for sin banebrydende forskning i demenssygdommen Alzheimers sygdom.

Demens er en alvorlig sygdom, der har ramt 47 millioner mennesker verden over. Alzheimers sygdom er den mest udbredte demenssygdom, og stadig flere rammes hvert år. Der findes ingen kur for Alzheimers sygdom, men intens forskning i emnet har banet vej for en bedre forståelse af sygdommen og dens mulige behandling.

Forskning for alle
Næstved Bibliotek og Bio Næstved er gået sammen om at være vært for en række naturvidenskabelige foredrag. Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab, selv om du ikke bor i en af de store universitetsbyer eller selv er studerende. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier og skoler i en lang række byer i Danmark og udlandet. Foredragsserien arrangeres af Science and Technology, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Foredraget er gratis. Tilmelding på Bio Næstveds hjemmeside.

Læs mere om foredragsrækken på bibliotekets hjemmeside  og på Aarhus Universitets hjemmeside.

Tid

Dato:
5. februar 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Arrangør

Bio Næstved

Sted

Bio Næstved
Kattebjerg 5
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer