Datter til trafikdræbt: chauffører er fartgale
Onsdag eftermiddag mistede 76-årige Bent Nielsen fra Tornemark livet ved en voldsom ulykke, hvor en chauffør i en minibus overså sin vigepligt. Nu fortæller datteren, Vibeke Susanne Svensson, at han frygtede, det ville ende galt.
Datteren til den 76-årige Bent Nielsen, som onsdag mistede livet i en voldsom ulykke, udtaler, at han flere gange har fortalt om chauffører, som kører alt for hurtigt og alt for dårligt, skriver Sjællandske.
Bent Nielsen var dialyse patient, og skulle tre gange om ugen til Slagelse Sygehus med Movia Flextur. Ifølge datteren har han fortalt, at han og andre passagerer var bange og utrygge, da chaufførerne var uforskammede og ukoncentrerede.
Læs også: 76-årig mand afgået ved døden efter ulykke ved Fuglebjerg
Vibeke Susanne Andersen opfordrer derfor alle brugere af Flextur til at klage, når de oplever, at der bliver kørt for hurtigt, eller hvis chaufførerne er uforskammede.
Hun udtaler, at flere af chaufførerne er stressede, og derfor ikke bør have et ansvar for passagerer. Dog understreger hun også, at det ikke gælder dem alle, og at hun ikke er vred på chaufføren, der var med i ulykken.
Chaufføren risikerer tiltale for uagtsomt manddrab, da politiet mener, han overså sin vigepligt, da han kørte ud foran en bus.
Kommentarer