Næstved By

Campusbyggeri i Næstved er blevet godkendt

VUC Storstrøm kan snart begynde byggeriet af det nye campus på Munkebakken, da Folketingets Finansudvalg har godkendt byggeplanerne.

Grundet beløbets størrelse for byggeriet, hvilket er 109,7 millioner kroner, skulle byggeplanerne først godkendes af Folketingets Finansudvalg, inden byggeriet kunne gå i gang, skriver Sjællandske.

Som følge af godkendelsen blev aftalen om at købe grunden af Næstved Kommune for tre millioner kroner så endeligt underskrevet onsdag den 14. december.

Læs også: Campus-byggeri ved Munkebakken i Næstved vedtaget

– Men ingeniører, entreprenører og arkitekter har hele tiden knoklet ufortrødent på, mens vi har ventet på godkendelsen fra finansudvalget, så vi følger tidsplanen og er klar til studiestart i august 2018 i den nye campus, siger forstander på VUC Storstrøm Niels Gerner Henriksen til Sjællandske.

Godkendelsen i finansudvalget betyder, at det mere detaljerede tegnearbejde kan gå i gang, og at det kan besluttes, hvor stikkontakter skal installeres samt hvor smartboards skal placeres.

Det er desuden blevet besluttet, at VUC Storstrøm bygger trappen fra Farimagsvej op ad Munkebakken. Det bliver dog efter kommunens rammer.

Kommentarer