Næstved By

Byrådet usikker på ungdomsboliger ved Næstved Hallen

Arena Næstved

Næstved: Flere i byrådet er nu blevet usikker på placeringen af de 36 ungdomsboliger på hjørnet af Rolighedsvej og Ved Stadion efter at have sendt lokalplanen til høring.

Der er usikkerhed i byrådet om hvorvidt placeringen af ungdomsboligerne er rigtig, da flere mener, at der er bygget rigeligt omkring Næstved Hallerne og stadion, skriver Dagbladet Stevns.

Læs også: Ungdomstalenter kan snart bo ved Arena Næstved

Ifølge borgmester, Carsten Ramussen (S), er det ikke kommunens idé, men at det er Sportscollege sammen med BoligNæstved og Næstved Hallernes bestyrelse, der er kommet med ideen om placeringen af ungdomsboligerne. Ønsket for der netop at få kollegieboliger til sportsfolk tæt deres træningsarealer og Næstved Gymnasium.

Lars Hoppe Søe (R) mener, at man skal finde alternative placeringer, og at der skal trækkes i nødbremsen for byggeriet.

Næstved Kommune støtter byggeriet med 1,7 millioner kroner. Målgruppen for byggeriet er sports- og kulturtalenter i alderen 16 til 22 år. Boligerne skal efter planen stå klar til studiestart 2017.

Forslaget sendes i høring frem til den 25. oktober, hvorefter indsigelserne bliver vurderet. Herefter havner planen i byrådet igen.

Kommentarer