Borgerservice får nyt nummersystem
Den 14. december tager Næstved Bibliotek og Borgerservice et nyt nummersystem i brug på Næstved Bibliotek. Det er det samme som bruges i Rådmandshaven, Ressourcecentret og Jobcentret.
Med det nye nummersystem kan man bestille tid online og melde sin ankomst ved at skanne sit sundhedskort eller en tilsendt QR-kode på velkomststanderen lige inden for døren på Næstved Bibliotek. Man kan også vælge at skanne sit sundhedskort og trække et nummer direkte på standeren.
Er man ude i sidste øjeblik, bliver det nu muligt at trække et nummer til akutbetjening på standeren. Akut-tiderne kan bruges, hvis en frist ikke kan overholdes. Det kan for eksempel være, at ens kørekort er udløbet og skal fornys her og nu, hvis man kun har en uge til at forny dit pas, eller hvis fristen for at søge boligstøtte er ved at være overskredet.
Har man trukket et akut-nummer, vil man blive betjent, når der er plads i løbet af dagen. Som i alle andre situationer er det nødvendigt at medbringe de nødvendige dokumenter for at betjeningen kan gennemføres.
Det er fortsat det bedste at bestille tid til borgerservice og pas/kørekort på nettet. Man bliver informeret om, hvad man skal medbringe, og man er selv med til at bestemme tidspunktet. Man kan desuden selv styre ventetiden på den aftalte dag.
Kommentarer