Samfund

Borgersammenslutning i Næstved Kommune får del i bredbåndspulje

Der var stor interesse for første ansøgningsrunde til regeringens bredbåndspulje, som en sammenslutning af borgere i blandt andet Næstved Kommune får del i.

Ti forskellige sammenslutninger af borgere i Region Sjælland med samlet 1.466 husstande i Næstved, Vordingborg, Sorø, Køge og Faxe Kommuner har fået et positivt svar fra Energistyrelsen, skriver Sjællandske.

Læs også: Byråd vil bredbåndsproblemer til livs

Hele 27 forskellige projekter i Nordsjælland og 41 projekter i Region Sjælland sendte en ansøgning af sted til regeringens bredbåndspulje på 80 millioner kroner. 167 ansøgninger for tilsammen 300 millioner kroner blev sendt af sted på landsplan.

Energistyrelsen gav positivt svar tilbage til 30 projekter for i alt 3.739 husstande.

I 2017, 2018 og 2019 vil der hvert år blive fordelt yderligere 40 millioner kroner.

Bredbåndspuljen er målrettet til de områder, som endnu ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.

Kommentarer