Næstved By

Bandemedlemmer fra Black Army afpressede caféejer

Næstved: To mænd af anden etnisk herkomst end dansk har siddet varetægtsfængslet siden 26. juli, tiltalt for at have afpresset en 39-årig caféejer fra Næstved.

Torsdag den 10. november kommer sagen for Retten i Næstved, og begge mænd kan blive idømt helt op til seks års fængsel, hvis de findes skyldige i afpresning, skriver Sjællandske.

De to mænd på henholdsvis 20 og 27 år, mødte op i mandens café i Slagelse den 21. juli i år og sagde, de var fra Black Army. De afpressede den 39-årige caféejer til at betale dem 10.000 kroner, da de ellers ikke kunne garantere, hvad de kunne finde på. Caféejeren betalte derfor bandemedlemmerne, da de mødte op ved hans hjem i Næstved.

Læs også: Fire anholdt for afpresning af caféejer fra Næstved

Den 25. juli ringede bandemedlemmerne caféejeren op, og bad om yderligere 10.000 kroner, som han skulle finde inden for en time. De aftalte at udvekslingen skulle ske i Næstved, men i stedet for caféejeeren dukkede politiet op.

Begge mænd blev stillet for et grundlovsforhør den 26. juli, og har siddet varetægtsfængslet i arresthusene i Slagelse og Helsingør siden. Torsdag den 10. november skal sagen for en dommer, hvor de hver kan blive idømt seks års fængsel, hvis de findes skyldige.

Kommentarer