Næstved By

23-årig badmintonspiller fra Næstved vandt DM i damesingle

Foto: Team Skælskør-Slagelse

23-årige Mette Poulsen fra Næstved blev overraskende danmarksmester i weekenden i damesingle i badminton.

I flere år har lederne ment, at Mette Poulsen er bedst til at spille double, men i weekenden beviste hun, at hun også mestrer at spille single, da hun vandt DM i damesingle, skriver TV ØST.

– Det er noget, jeg har haft en diskussion med dem om lige fra ungdommen. Det har kostet mig nogle single-udtagelser. Også selv jeg gang på gang har vist det modsatte. Så det er fedt at vise, at de tager fejl, siger Mette Poulsen til TV ØST.

Mette Poulsen vandt finalen i sættene 21-13 og 21-16.

Tilbage i november vandt hun sin første Grand Prix ved de åbne skotske mesterskaber.

Hun spiller til daglig i Team Skælskør-Slagelse.

Kommentarer