Næstved By

​Tredje fængsling i sag om skud i Næstved

Næstved: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har tirsdag anholdt en 21- årig mand, i forbindelse med de mange skudepisoder i Næstved.

Tirsdag den 15. november er endnu en person – en 21-årig mand – fængslet i forbindelse med de skudepisoder, der menes at være del af en konflikt mellem to rivaliserende grupperinger i rocker-miljøet i Næstved.

Læs også: En tredje mand anholdt for drabsforsøg ved Rema1000

– Dagens fremstilling er et resultat af vores omfattende efterforskning, som vi fortsætter, da vi er overbeviste om, at der er endnu flere, der bør stilles til regnskab for deres deltagelse i skyderierne, siger politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:

– Vi har med tilfredshed noteret, at skyderierne nu er ophørt, men det er desværre ikke vores opfattelse, at konflikten mellem de to grupperinger er løst.

Den 21-årige mand er varetægtsfængslet frem til 7. december.

Kommentarer